Syddanske Lystfiskere blev oprindeligt stiftet den 16. februar 1985 under navnet Alsiske Kystfiskere.
Foreningen kørte under dette navn helt frem til generalforsamlingen i 2010, hvor der blev vedtaget
en ændring i organisationen, som betød, at der blev etableret en paraplyorganisation over de efter-
hånden tre mere eller mindre selvstændige klubber, som på mange områder kørte deres egen eksistens.

Den nye paraplyorganisation kom til at hedde Syddanske Lystfiskere. Under denne paraply finder du 4 afdelinger:

Alsiske Kystfiskere          Alsiske Fluefiskere          Sønderjyllands Småbådsklub          Als Flyderne

Syddanske Lystfiskere har til huse i nogle lokaler under Kløvermarksskolen, hvor vi har nogle moderne
klublokaler. Disse bruges flitigt af medlemerne til forskellige aktiviteter, såsom fluebinding, blink-
fremstilling, hygge-aftener, foredrag ect.

Syddanske Lystfiskere er en meget aktiv klub, hvilket ses på kalenderen. Klubben også repræsenteret i Nass,
som er et samarbejdsudvalg mellem de 4 klubber på Als. Desuden er vi også stolte af at være en del af
sammenslutningen A.N.A., som udgør vandplejen på Als, langs Flensborg Fjord og dele af Sundeved.

På nedenstående link kan du læse om klubbens første 25 år. Såfremt du har fået lyst til at være med til at
tegne de næste 25 år, er du selvfølgelig velkommen. Skynd dig, vi andre er igang.

Læs mere her.

Jens/Frank

Luk menu